Lykkens gudinde kom forbi Sydsjællands Tekstil-laug.

Vi har i Sydsjællands Tekstil-laug ansøgt forskellige fonder om midler så vi kunne indkøbe giner og hoveder til hatte. Så vi kunne præsentere medlemmernes fine kreationer på en pæn måde både ved vores Åbent hus arrangementer og forskellige udstillinger.

Nordea Fonden har glædet os med et beløb, så vi kunne indkøbe de giner og hoveder til hatte som vi så inderligt manglede. Derudover har det også givet os mulighed for at indkøbet et stort net til ophæng og L-skilte.

Den glæde ved Nordeas donation kan ikke beskrives, og det var en super oplevelse, at skulle udstille første gang med vores nye giner og hatte hoveder.

Det tog lidt tid inden vi kunne komme til at vise vores giner og hatte hoveder frem i Nordea Stege, da de på samme tidspunkt lige havde flyttet til nye flotte lokaler på den gamle sukkerfabrik.

Tiden er derfor nu kommet til, at vi kan løfte sløret for donationen fra Nordea Fonden og i samarbejde med Filialdirektør Birgit Nygaard Nordea Stege afdelingen takker vi med en udstilling af forskellig håndlavet beklædning, tasker og smykker på de nyindkøbte giner – hatte og tørklæder på flettede hoveder i banken fra fredag den, 2. til mandag den 26. marts 2012.  


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *