Temaaftener i 2011

Besøg hos Kirsten Bjerre Tybjerg i Præstø den, 3. oktober kl. 19:00

Kirsten Bjerre Tybjerg vil her fortælle om hendes arbejde med uld- planter og miraklet omking plantefarvning. Efterfølgende bliver der rig mulighed for selv, at se og røre de meget smukke garner som Kirsten er så berømt for.

Det koster 25,- kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til June Forup ved enden at ringe eller sms til: 4148 9010 samt pr. email: post@sydsj-tekstillaug.dk , senest d. 23/9-11.

Vores aften hos Kirsten.
Kirsten er oprindelig sygeplejerske og har de sidste ca. 30 år farvet garner sammen med sin søster. Kirsten flyttede med familien fra Jylland til Præstø og der byggede familien og søsteren 2 ens huse ved siden af hinanden med en pragtfuld udsigt over Præstø fjord. I gavlen af husene var der døre, så de kunne gå frem og tilbage hos hinanden. Kirsten´s søster døde i december sidste år, og nu er døren i Kirsten´s hus muret til og søsteren´s hus sat til salg.  

Til kaffen og Ulla´s lækre muffins, fortalte Kirsten om sit liv som plantefarver. Hun er blevet inspireret af Esther Nielsen, der har skrevet bogen ”Farvning med planter”

På et tidspunkt blev Kirsten og søsteren spurgt, om de ikke kunne tænke sig at komme til Samsø og farve garner, 3 uger i sommerferien. Det blev en stor succes, og har foregået i mere end 20 år.
I starten havde de et telt, hvor de færdigstrikkede modeller hang rundt i kanten, og de stod og farvede garner hele dagen. Turisterne kunne følge med i hele processen, og tit købte de garnerne våde, lige hevet op af gruekedlen.
Efter nogle år var de godt trætte af teltet, modellerne blev våde i regnvejr, og de skulle pakke det hele sammen hver aften.

Men, så byggede Samsø museum bare et lille træhus bag museet til dem. Museet havde fundet ud af, at Kirsten og hendes søster lokkede mange turister til. Nogle kom år efter år for at købe garn.  

Kirsten lægger f.eks egeløv i en hvis mængde vand sammen med alun, og varmer det op til en bestemt temperatur. Så lægges garnet i og vandet varmes op igen. Efter noget tid tages garnet op, og noget andet lægges i, indtil farven fra løvet er brugt op. Det gør, at ud af ét farvebad kan der komme garner i mange nuancer i den samme farve. Gennem et langt liv, har Kirsten lært, hvilke planter det kan betale sig at farve med.

Kirsten har også farvet nogle meget flotte garner med cochenillelus. Lusene sidder på kaktusser, der står f.eks på Ibiza.
På en rejse til Ibiza, spurgte Kirsten receptionisten, om hun vidste, hvor man kunne købe lusene. De er meget dyre. Næste dag kørte de op i bjergene til en gammel dame, der samlede lus, hun solgte til en bil, der kørte rundt og opkøbte fra de lokale.
Kirsten fik dem billigt, og den gamle dame havde julelys i øjnene. Så mange penge fik hun ikke af opkøberne.
Opsamling af lusene foregår ved, at de lokale går rundt med et bæger i snor om halsen og skraber lus fra kaktusserne ned i. Når lusene er tørre, og der farves med dem, giver de en meget flot rød farve.
På nogle af garnerne bindes der bagefter læder om og garnerne dyppes i et andet farvebad, så garnet bliver både rødt og blåt i samme bundt.
Nu skulle man jo tro, at Kirsten har et stort værksted. Men nej, hun har en gruekeddel stående i bryggerset. Det er der, alt farvningen foregår.
Kirsten har hele loftet fyldt med garn. Hun havde taget nogle kvaliteter ned, som hun ikke vil føre mere. Dem købte vi af til en fordelagtig pris.
Det var en meget hyggelig og inspirerende aften.
Vi er altid velkomne til at ringe, hvis vi er interesserede i at købe garn.
En god temaaften, som vi vil tænke på, når vi strikker og væver af det flotte garn vi købte.

**********

Vådfilt af nunofilt og skabelon 24.05.2011

Det kan være tasker, tørklæder eller hvad DU nu kunne ønske dig at prøve.

Karin Groegler underviser , og du skal selv medbringe, hvad du skal bruge, alt efter hvilke ting du ønsker at frembringe.(spørg evt. Karin til råds).

Det koster 25,- kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til June Forup ved enden at ringe eller sms til: 4148 9010 samt pr. email: post@sydsj-tekstillaug.dk, senest d.16/5.

*********************

Lav din egen decoupage 04.04.2011

Else Sshultz vil vise nogle af hendes smukke ting i decoupage, og hjælpe os med selv at frembringe egne kreationer. Du skal bruge flamingofigurer, æsker el., glansbilleder – servietter – flotte kulørte blade eller andet egnet billedpynt, limlak, saks og en pensel(til lakken)

Det er muligt at købe limlak og forskellige små flamingofigurer  i foreningen, resten medbringer du selv.

Det koster 25,- kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til June Forup ved enden at ringe eller sms til: 4148 9010 samt pr. email: post@sydsj-tekstillaug.dk, senest d.29/3.

********************

Patchwork på snor 15.03.2011

Anette Grønmager vil vise os hvordan man kan lave tasker og fade i patchwork på snor.

Har du lyst til selv at prøve skal du medbringe: symaskine, jeansnål, sytråd, kludestrimler på 2 cm bredde skåret på skrå(Anette vil evt. hjælpe), tørresnor.

Det koster 25kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til June Forup ved enden at ringe eller sms til: 4148 9010 samt pr. email: post@sydsj-tekstillaug.dk, senest d. 7/3.

********************

Tessebølle Får og pil 15.02.2011

Denne aften går turen til Herfølge hvor vi skal besøge Tessebølle Får og Pil. Gårdbutikken ejes af Birgit og Helge Schmidt og har et rigt udvalg af varer. www.tesseuld.dk

Et lille udpluk af hvad vi kan opleve denne aften:

Skind og kød fra egne får.

Strikke- og væve garner

Opskrifter, strikketilbehør, pinde.

Færdige uldprodukter i strik og filt.

Smykker, knapper, hånddrejede lukketøjer…….

Håndlavet papir – Sæber – Honning – Osv.

Når tilmeldingen er faldet på plads,  prøve vi at koordinere fælles kørsel fra Sognegården hvor vi mødes kl. 18.15

Det koster 25kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til Karin Groegler på tlf.: 5589 4371 eller 5124 9790 eller mail: ogr@post12.tele.dk, senest d. 10/2.

********************

Japansk foldepatchwork 24.01.2011

Jette Jensen ( et af vores nye medlemmer) vil lære os at fremstille spændende ting i Japansk foldepatchwork. Jette havde nogle af sine meget smukke arbejder med i mandags, så vi kan se frem til en aften med masser af inspiration.

Medbring stof (mindst to forskellige), strygevliseline i mellem eller kraftig kvalitet, saks, nål, knappenåle, tråd og blyant .

Det koster 25kr. at deltage, og du skal tilmelde dig til Karin Groegler på tlf.: 5589 4371 eller 5124 9790 eller mail: ogr@post12.tele.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>