Alle indlæg af Ulla Theill

Besøg på Bøllegården

Torsdag den 28. august, var vi på besøg hos Bente og Bent på Bøllegården i Hårbølle. Vi fik rundvisning i hele huset, også loftet (Bentes lager af stoffer til billedvævning). Bente havde gang i et vægtæppe, så vi kunne se hvordan der arbejdes. Bents keramikværksted blev også besøgt, der var mulighed for at købe lidt keramik.

Det var det skønneste solskinsvej og det var dejligt, for  vi havde fået lov til at spise vores madpakke i haven.

Bent-noorbohandelen.jpg

 

Strikke ude dag

I år har vi valgt at tage ud af huset til strikke ude dag, og valget faldt på “Fru Nielsens Galleri” i Faxe, hun havde valgt torsdag den 26. juni som strikke ude dag, og det foregik på kulturtorvet i Faxe’s bymidte, det kan da nok være vejret viste sig fra den bistre side med regn og torden, godt der var mulighed for at komme inden døre. Det var rigtig hyggeligt, der blev da også handlet lidt.

Faxe 6

 

 

 

Smykke Museet i Damme

Torsdag den 22. maj besøgte vi Smykke Museet i Damme, hvor Hans – Walter Kreisel fortalte om museets historie, helleristninger og rav, man er ikke i tvivl om, at det er Hans- Walters store interesse.  Der er mulighed for at lave sine egne smykker af rav på stedet.

Den medbragte madpakken blev spist på Gormsvej og så en gåtur til vandet ved Hårbølle Havn.

Vejret var med os, høj sol, så det blev en dejlig dag,

10 års jubilæum

10 års Jubilæum

Sydsjællands Tekstil- laug har 10 års jubilæum i år, og har netop holdt en stor udstilling i Bogø Sognegård, hvor vi også har vores medlemslokale.

Udstillingen viste mange af de arbejder, vi har fremstillet i løbet af årene, og med ca. 150 besøgende og nogle utrolige flotte anmeldelser i aviserne, er vi meget stolte.

Vi spreder os over mange former for håndarbejde f.eks. vævning, løb-binding, patchwork, strik, hækling m.v., og vi bruger kun de bedste materialer.

Vi er en forening for alle, der interesserer sig for håndarbejde og som har lyst til at lære, til at inspirere og lære fra sig. Vi tager ud af huset til gårdbutikker, til strikkere, til messer og markeder eller andre steder, hvor vi kan finde inspiration og materialer til kommende arbejder.

En gang om ugen er der medlemsdag/aften,  og hvis der er nogle af medlemmerne, der kan noget, de gerne vil vise os andre, sker det på en af de dage.

Det sociale, og det at møde andre med samme interesse er uvurderligt.

Har du fået lyst til at være medlem, er du velkommen 2-3 gange inden du melder dig ind. Kontingent kr. 300,00 årligt.

Se under: Indlæg og Kategorien, der ligger billeder fra udstillingen.

Du kan altid skrive til post@sydsj-tekstillaug.dk  eller ringe til

Formand Ulla Theill tlf. 21609288 og

Kassere Lisbeth Knudsen tlf. 30205580

Møde-aften mandag i lige uger fra kl. 19:00-22:00

Møde-dag torsdag i ulige uger mellem 10:00-14:00

Bogø Sognegård (præstegården), Bogø Hovedgade 179, 4793 Bogø

På gensyn

DSCN1188